Nyhedsarkiv

 

Pressemeddelelse 9. marts 2015 

Dansk Svømmeunion

Mange danskere kan ikke svømme - nyt projekt skal gøre flere børn til stærke svømmere

Det halter med danskernes svømmeevner. Mere end hver tredje voksen har ikke tilstrækkelige svømmefærdigheder ifølge en YouGov-undersøgelse udarbejdet for Dansk Svømmeunion, TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund. Det samme kan siges om hvert andet barn. De tre parter er derfor nu gået sammen om et tre-årigt projekt, der skal skabe flere og bedre svømmere i fremtiden. Projektet blev præsenteret for gæster og pressen i forbindelse med et lanceringsarrangement i Kildeskovshallen, mandag, den 9. marts. Her deltog også Dansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, som gæst. Danmark er et land, hvor der aldrig er langt til kysten. Det afspejles meget godt i en YouGov-undersøgelse offentliggjort i dag, hvor 91 procent af den voksne befolkning i alderen 18-74 år siger, at det er vigtigt eller meget vigtigt at kunne svømme. Paradoksalt nok afspejles det dog ikke i danskernes svømmefærdigheder. Således viser undersøgelsen samtidig, at mere end hver tredje voksen ikke er i stand til at svømme 200 meter uden hjælpemidler, hvilket ifølge en fælles nordisk definition kræves for at være svømmeduelig. Det samme er tilfældet for hvert andet barn i alderen 7-14 år. - Vi har længe vidst, at en del af befolkningen ikke kan svømme, og det har vi nu også fået bekræftet af en stor undersøgelse, der viser, at mange danskere - voksne som børn - ikke har de fornødne svømmefærdigheder, siger direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen. - Det er ikke godt nok taget i betragtning, at vi bor i et land omgivet af vand, og hvor der aldrig er langt til kysten, uanset hvor man bor. Vi mener nemlig, at det at kunne svømme er en grundlæggende færdighed, som alle kan, bør og har ret til at lære. Så vi håber, at vi sammen med kommunerne og andre relevante aktører kan give danskerne bedre svømmeevner, tilføjer direktøren. Alt for mange nærdrukneoplevelser Med projektet “Alle skal lære at svømme” vil Dansk Svømmeunion derfor i et samarbejde med TrygFonden og Danmarks Idrætsforbund forsøge at afdække, hvordan man bedst lærer især børn at svømme, således at alle i en årgang fremover ikke alene kan svømme lidt, men er decideret svømmeduelige. 

Januar 2015

Invitation til den årlige fastelavnsfest (pdf)
Ebeltoft Idrætsforening afholder traditionen tro den årlige fastelavnsfest lørdag den 14. februar kl. 14 - 16 i Ebeltoft Idrætscenter. I løbet af eftermiddagen skal der findes en  Kattedronning og Kattekonge og den bedste udklædte pige og dreng skal også udnævnes. Tilmelding er åbent for alle senest den 11. februar ved postkassen i EBIC eller på mail: ebic@ebic.dk. Der vil være fastelavnsboller og sodavand til børnene og fastelavnsboller m. kaffe/te til de voksne. Tilmelding koster 30 kr.  Betaling ved ingangen til hallen. Husk at der også vil være en hoppepude for de udklædte!

December 2014

EIF's årlige juletræsfest afholdes lørdag den 6. december kl. 14.00 til 16.00

Afdelingerne i Ebeltoft IdrætsforeningTil alle børn serveres der æbleskiver og julemanden kommer med en godteposeFor alle børn serverer vi æbleskiver og sodavand og julemanden kommer med en godtepose.

Til alle voksne er der kaffe / the og kage. Julemanden kommer og vi danser om juletræet, leger og synger sange.

Entre: Børn / søskende: kr. 30,00
Voksne: kr. 40,00

På gensyn og glædelig jul.

Tilmeldelsesfrist senest onsdag, den 3. december i postkassen i EBIC eller på mail til Info@ebic.dk.

Oktober 2014

Vær en del af Den Store Svømmedag søndag den 5. oktober

Har du også svært ved at huske, præcis hvor mange baner, du har svømmet? Så kan du udnytte Danmark Svøm Langt 2014 på søndag 5. oktober. For den dag vil klubmedlemmer stå klar ved bassinkanten for at gøre arbejdet med at tælle for dig. Og så er det gratis.

38 klubber og haller over hele Danmark, herunder Ebeltoft Svømmeklub og Ebeltoft Svømmehal står parat fra kl. 10 til 16 til at modtage vandhunde og registrere antallet af tilbagelagte baner. Alle svømmere er velkomne, og det er ligemeget, om man er til turbocrawl, butterfly eller godmodig brystsvømning, for at være en del af Den Store Svømmedag. Deltagerne skal blot svømme så langt de kan og vil, så de kan hjælpe arrangementsstedet i kampen om pengepræmier. Du bestemmer selv, hvor langt du vil svømme. Og alle får et diplom.

Pengepræmierne går til de tre bedste arrangementssteder i følgende tre kategorier:

1. Hvem svømmer længst?
2. Hvem får flest folk i vandet?
3. Hvem får flest folk i vandet pr. indbygger?


Pengepræmierne er følgend
e:

5000 kroner til nummer et i hver kategori
3000 kroner til nummer to i hver kategori
2000 kroner til nummer tre i hver kategori

 

September 2014

Husk der afholdes generalforsamling mandag den 22. september kl. 19.00 i Ebic.

Juli 2014

Vi glæder os til at komme i gang efter en velfortjent sommerpause. Vi starter mandag den 1. september 2014.

Det allerede mulighed for tilmelding til den nye sæson via hjemmesiden og mandag den 18. august mellem kl. 18.00 og 20.00 i EBIC i forhallen, hvor bestyrelsen sidder klar.

Medbring gerne dankort/kontanter, så kan du foretage tilmeldingen direkte på hjemmesiden med vores hjælp. Følg tillige med i Ebeltoft Folketidende, hvor vi indrykker en annonce i løbet af august måned.

Fortsat god sommer.

Februar 2014

EIF's traditionsrige fastlavnsfest afholdes lørdag den 1. marts kl. 14.00 til 16.00 i Ebeltoft Idrætscenter. Kom og vær med til at slå katten af tønden. Vi har 5 aldersopdelte rækker med hver sin tønde.Tilmeldingsfrist senest onsdag den 26. februar i postkassen i EBIC eller på mail til ebic@ebic.dk

Se vedhæftede program og tilmelding

December 2013

EIF's årlige juletræsfest afholdes lørdag den 7. december kl. 14.00 til 16.00

Afdelingerne i Ebeltoft IdrætsforeningTil alle børn serveres der æbleskiver og julemanden kommer med en godtepose

 Til alle voksne er der kaffe / the og kage. Julemanden kommer og vi danser om juletræet, leger og synger sange.

Entre:
Børn / søskende: kr. 25,00
Voksne: kr. 40,00

På gensyn og glædelig jul.

Tilmeldelsesfrist senest onsdag, den 4. december i postkassen i EBIC eller på mail til Info@ebic.dk. Tilmeldingsblanket

September 2013
Husk der afholdes generalforsamling mandag den 23. september kl. 19.00 i Ebic.

August 2013
Generalforsamling er afholdt og der var genvalg på alle poster. Så er der åbnet for tilmelding til sæsonen 2013-2014

Se tillige vores annonce i Ebeltoft Folketidende

Juli 2013
Svømmehallen er endelig klar til at blive taget i brug den 2. juli 2013 og vi glæder os til at komme i gang efter sommerferien.

Vi starter mandag den 2. september 2013.

Der allerede mulighed for tilmelding via hjemmesiden og tirsdag den 20. august mellem kl. 18.00 og 20.00 i EBIC i forhallen, hvor bestyrelsen sidder klar. Medbring gerne dankort/kontanter, så kan du foretage tilmeldingen direkte på hjemmesiden med vores hjælp.

Link til artikel i  Ebeltoft Folketidende vedr. den netop afsluttede renovering af hallen.

Marts 2013
Bemærk sæsonen slutter allerede fredag den 22. marts 2013, da svømmehallen skal renoveres umiddelbart efter påskeferien.

Det er dog vores forventning af hallen er klar efter ca. 3 måneder og vi kan starte sæsonen 2013/2014 som normalt i begyndelsen af september måned. Nærmere info følger efter sommerferien.

Januar 2013
I fællesskab med de øvrige idrætsforeninger i EIF deltager Ebeltoft Svømmeklub i Ebeltoft i Bevægelse søndag den 13. januar 2013

Kl. 11.00 til  13.00 vil der være Aqua Sport i svømmehallen.

Se vedhæftede program for hele dagen.

December 2012 - EIF's årlige juletræsfest

Afdelingerne i Ebeltoft Idrætsforening
Tilmeldelsesfrist senest onsdag, den 12. december i postkassen i EIBC
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------Juletræsfesten afholdes lørdag den 15. december 2012 i Ebeltoft Idrætscenter kl. 14.00 – 16.00 

For alle børn serverer vi æbleskiver og julemanden kommer med godtepose.
Til alle voksne er der kaffe / the og kage. Julemanden kommer, og vi danser
om juletræet, leger og synger sange.

Entre:
Børn / søskende: kr. 20,00
Voksne: kr. 30,00

På gensyn og glædelig jul

Tilmeldelsesfrist senest onsdag, den 12. december i postkassen i EBIC eller til din træner / instruktør

Tilmeldingsblanket

Klubmesterskab 2012
Det årlige klubmesterskab finder sted lørdag den 8. december i EBIC-svømmehal kl. 10 til 14.
Tilmelding på listerne i forhallen ved omklædningsrummene, hvor du kan tilmelde dig inden den 5. december.
Der er medaljer til vinderne. Tag din famile med, så de kan se hvor dygtig du er blevet.

November 2012
BABY- / SMÅBØRNSSVØMNING

Så er det tid til tilmelding til baby- / småbørnssvømning.
Babysvømningen er om torsdagen og vi har hold for begyndere (hold 11a) og let øvede og øvede (hold 11b).
Småbørns svømning er for børn i alderen 1 1/2 - 3 år (hold 11d og 11e) og de svømmer om tirsdagen.
Svømningen starter i uge 2 og slutter i uge 15.
Prisen er kr 450.
Tilmeldingen skal ske inden svømningen starter og kan foretages her på hjemmesiden under tilmelding.
Husk det er barnets data der skal indberettes på hold 11a-b og 11d-e.
Derudover skal den person der er med i vandet, sammen med barnet,  registreres, og det skal foretages på hold 10f.

Oktober 2012
Søndag, den 7. oktober 2012 mellem kl. 10 og 16 blev der afholdt Danmark Svøm Langt i en lang række svømmehaller hele landet over, herunder i Ebeltoft Svømmehal. Danmark Svøm Langt er et breddetræf, hvor alle vandglade sjæle har mulighed for at få en dukkert og samtidig deltage i et landsdækkende arrangement, uden nødvendigvis at være medlem af en klub. I alt 96 personer deltog i søndagens Danmark Svøm Langt i Ebeltoft. 

Danmark Svøm Langt er traditionen tro blevet afholdt denne første søndag i oktober i forskellige svømmehaller rundt om i Danmark. Helt konkret havde 39 klubber og haller valgt at deltage i år.  

Stævnet var for børn, unge og ældre. Det er både for dem, som normalt færdes i en svømmehal, men det er samtidig også et arrangement, der har til hensigt at få borgere, der normalt ikke benytter de lokale svømmehalsfaciliteter, til at kigge forbi og tage en frisk dukkert i bassinet. Nogle deltagere kom for motionens skyld, nogle for hyggens skyld og andre for konkurrencens skyld.

De 96 svømmere i Ebeltoft svømemde helt præcist 107.650 m. D.v.s. over 1.000 m i gennemsnit pr. svømmer. Den svømmer der svømmede længst i Ebeltoft var Ed Visser, far vandpolo  med 6.000 m.

Alle søndagens resultater fremgår af Dansk Svømmeunions hjemmeside  www.svoem.org.

September 2012
Husk: Svømmeklubben afholder generalforsamling tirsdag den 25. september 2012 kl. 19.00. Alle medlemmer er velkomne.
Dagsorden iflg. vedtægterne.

August 2012
Så er vi klar til en ny sæson.Vi håber at se jer alle igen til en ny dejlig sæson der starter den 3. september. Ny medlemmer er også velkomne og kom og få en snak med instruktørerne om hvilke hold, der passer.
Vi sidder klar tirsdag den 21. august fra kl. 18.00 til 20.00 i svømmehallens forhal, hvor der er mulighed for tilmelding. Tag dit dankort med, så kan vi klare tilmeldingen med det samme. Vel mødt i hallen.

Holdoversigten med priser kan hentes her.

April 2012
Sæsonen er nu forbi og vi holder en velfortjent sommerpause fra svømningen

18. november 2011
Så er det tid til tilmelding til baby-/småbørnssvømning.
Babysvømningen er om torsdagen og vi har hold for begyndere ( 11a), let øvede (11b) og øvede (11c). Som noget nyt starter vi om tirsdagen et hold for småbørn i alderen 1 1/2 - 3 år (11d). Svømningen starter i uge 1 og slutter i uge 15.

Prisen er kr. 420. Tilmeldingen skal, inden svømningen starter, foretages her på hjemmesiden. Husk det er barnets data der skal indberettes.

6. oktober 2011
Junior-vandpoloholdet og en række talentsvømmere deltager i RamaChancen på DR-Ramasjang onsdag den 26. oktober på Ebeltoft Bibliotek. Sendes direkte kl. 18.00 på DR Ramasjang. RamaChancen er en dyst mellem klubber og foreninger for børn i alderen ca. 9-12 år.

To fra vandpoloholdet kæmper i selve konkurrencen, mens resten af holdet hepper og bakker op og er samtidig med i en præsentationsvideo, som blev filmet torsdag aften i svømmehallen. Selve konkurrencen består af tre runder, hvor der dystes om alt fra balance, motorik og viden.

Der vil blive dystet om den vildt eftertragtede Ramasjang Pokal, og det tabende hold skal til sidst i udsendelsen danse ”Ramatørdansen”. Programmet kan ses live på dr.dk/ramasjanglive

30. september 2011
Generalforsamling blev afholdt tirsdag den 27. september 2011 i EBIC. Der var genvalg på alle poster og bestyrelsen fortsætter uændret. Referatet kan ses her.

6. september 2011
Tirsdag den 27. september 2011 afholder Svømmeklubben generalforsamling kl. 19.00 i Ebeltoft Idrætscenter.

Dagsorden i henhold til vedtægterne. Eventuelle forslag skal være formanden i hænde senest 20. september 2011, evt. på mail: mail@ebeltoftsk.dk.

 

Bestyrelsen opfordrer alle til at møde op og give deres mening til kende. Vel mødt.

 

31. august 2011
Vores hjemmesidesystem er blevet opdateret.

20. juni 2011
Information for holdene i sæson 2011/12 er netop blevet opdateret. Husk at tilmelding kan klares her på hjemmesiden.
        
20. april 2011
 Trænere og bestyrelse vil gerne takke for en god sæson 2010-11 og ser frem til sæsonstart i august måned. Nærmere dato følger her på siden.
        
10. april 2011 - Mærkesvømning 2011
Lørdag den 9. april afholdte svømmeklubben mærkesvømning for samtlige svømmere. 57 medlemmer svømmede 62.225 meter, dvs. over 1000 meter pr. person. Rigtig godt "gået". Rekorden i år blev sat af Ida Lampe med 4.000 meter, blandt juniorsvømmerne skal vi dog nævne Marco Visser, 10 år, og Ryan, 12 år, der begge svømmede 3.000 meter. Talent- og konkurrencesvømmere kunne ikke deltage i år, da de var til stævne i Hammel. Læs en artikel og se billeder fra Mærkesvømningen på Syddjurs.nu.
        
4. april 2011 - Landsmesterskab i Ikast 2011
Ebeltoft Svømmeklub deltog igen i år i det traditionsrige landsmesterskab i Ikast. Klubben sendte 13 svømmere og to trænere. Igen i år blev der vundet medaljer og her kan vi nævne at Pernille Röhling fik en flot 2. plads i 200 m butterfly i tiden 3.24.20.
          Pernille med den velfortjente sølvmedalje         
De samlede resultater kan ses på livetiming.dk. En super weekend hvor talent- og konkurrenceholdet blev rystet godt sammen.
        
23. marts 2011
Vi  er startet på en ny omgang babysvømning. Begge hold er nu fuldt booket. Svømningen foregår på torsdage:
        Hold 12a er fra kl. 14.45 – 15.15 og
        Hold 12b er fra kl. 15.15 – 15.45.

Svømningen starter den  28. april og slutter den 23. juni, begge dage incl. Nye hold bliver oprettet efter sommerferien. 
        
18. Januar 2011
Talent- og konkurrenceholdet er netop kommet tilbage fra landsdelmesterskaberne i Beder med medaljerne raslende om halsen. De flotte placeringer betyder samtidig at holdet har kvalificeret sig til Landsmesterskaberne i Ikast den 2. og 3. april 2011. 
        Landsdelmesterskaberne 2011         
 Januar 2011
Svømmeklubben ønsker alle et godt nytår og håber vi får en fortsat god sæson.
        
Vi er startet på en ny omgang babysvømning. Svømningen foregår på torsdage:
Hold 10 er fra kl. 14.45 – 15.15 og
Hold 11 er fra kl. 15.15 – 15.45.
        
November 2010
Al svømning er aflyst fra 29. november - 5. december (uge 48) pga. snevejret.
        
September 2010
 Generalforsamling onsdag den 29. september 2010 i EBIC kl. 19.30. Bestyrelsens beretning kan læses her og referatet her.
             
 Der er nu oprettet et nyt online tilmeldingssystem. Det findes under Tilmelding i menulinjen.
        
August 2010
Så er vi i gang med den nye sæson 2010/11.
        
April 2010
Tak for en god sæson 2009/10. Vi holder nu en velfortjent sommerpause og er klar igen 31. august 2010. Følg med på hjemmesiden og i Ebeltoft Folketidende.
        
Klubmesterskaberne 2010 er desværre aflyst, da EBIC anvender svømmehallen til vandaerobic lørdag formiddag.
        
Referat af generalforsamlingen 2010, kan hentes her(pdf) og fra den ekstraordinære generalforsamling her(pdf)
        
Marts 2010
Den planlagte nye sæson for babysvømning med opstart den 10. april må desværre aflyses. Grunden til denne aflysning er en skærpelse af kravene fra kommunen og manglende vandkvalitetskontrol i weekenden. Vi arbejder i svømmeklubben på en alternativ løsning til sæson 2010/2011. Følg med på hjemmesiden og i Ebeltoft Folketidende for yderligere info. Evt. allerede indbetalt kontingent vil blive tilbagebetalt snarest.
        
Generalforsamling tirsdag den 23. marts 2010 i EBIC kl. 19.30. Ekstraordinær generalforsamling den 31. marts kl. 19.00
        
August 2009
Så er vi klar til en ny sæson, der er tilmelding for nye medlemmer tirsdag den 18. august og torsdag den 20. august kl. 18-20. Mød op i svømmehallens forhal og få en snak med instruktørerne om hvilke hold der passer til dig. Årsprogrammet kan hentes her, og holdoversigten med priser her
        
Maj 2009
Tak for en god sæson 2008/09. Vi holder nu fortjent sommerpause, men sæsonstarten 2009/2010 er den 31. August 2009. Nærmere med hensyn til tilmelding følger her på vores hjemmeside og i dagspressen begyndelsen af august måned.
        
Referat af generalforsamlingen 2009, kan hentes her(pdf)
        
Marts 2009
Generalforsamling tirsdag den 17. marts 2009 i EBIC kl. 19.30
        
December 2008
Bestyrelsen ønsker alle svømmere en glædelig jul og et godt nytår.
        
September 2008
Søndag, den 5. oktober 2008 afholder vi Svøm Langt, læs mere på deres hjemmeside.
        
10. august 2008
Så er vi klar til en ny sæson, der er tilmelding for nye medlemmer tirsdag den 19. august og torsdag den 21. august kl. 18-20. Mød op i svømmehallens forhal og få en snak med instruktørerne om hvilke hold der passer til dig.
        
18. marts 2008
Nu er svømmehallen endelig blevet klar, den åbner offentligt imorgen den 19. marts. Svømmeklubben åbner dog først efter sommerferien. Der er generalforsamling den 9. april 2008 kl. 19.30 i idrætscenteret.
        
11. marts 2007
Så er svømmesæsonen 2006/2007 slut, vi afsluttede med et klubmesterskab, hvor svømmerne kunne vise hvad de havde lært i årets løb, resultatlisten kan ses her Vi mødes forhåbentligt igen til efteråret (nærmere dato følger), i en nyrenoveret svømmehal.
        
8. januar 2007
Så fik Ebeltoft Svømmeklub endelig sin egen hjemmeside :-)